Sorø Kommunes Hjemmeside
2967: Børnefamilieydelse (børnecheck)
Tilbage  Udskriv artikel  Send artikel med e-mail  Bookmark  Abonnement  Kopier link til artikel 
Article Viewed 1
Godkendt 30/6/2010
Børnefamilieydelse (børnecheck)

Børnefamilieydelse (børnecheck) bliver udbetalt automatisk.
Beløbet udgør:
- 4.247 kroner per kvartal for børn fra 0-2 år. 
- 3.362 kroner per kvartal for børn fra 3-6 år.
- 2.645 kroner per kvartal for børn fra 7-17 år.


Børnefamilieydelse kaldes også for børnecheck. Den bliver udbetalt fra det offentlige til alle børnefamilier, der er fuldt skattepligtige i Danmark, uanset indtægt.

Alle forældre med børn under 18 år kan som udgangspunkt få udbetalt børnefamilieydelse. Beløbet afhænger af barnets alder. 

Betingelser

Den, der har forældremyndigheden over barnet, skal være fuldt skattepligtig i Danmark

Barnet skal bo i Danmark. Under visse betingelser kan barnet få børnefamilieydelsen, selv om det i en periode er under uddannelse i udlandet

Barnet må ikke være forsørget af det offentlige, fx anbragt uden for hjemmet

Barnet må ikke have indgået ægteskab.

Bemærk

I disse tilfælde kan børnefamilieydelsen blive udbetalt til andre end barnets mor. Du skal søge om det, se længere nede på siden:

  • Til barnets far, hvis han har forældremyndigheden alene
  • Har forældrene har fælles forældremyndighed, men lever hver for sig, udbetales beløbet til den, der har barnet boende
  • Opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, bliver pengene udbetalt til den adresse, der er oplyst til folkeregistret som barnets bopæl
  • Bor barnet hos en forælder, der ikke har forældremyndigheden, kan pengene udbetales til den, der har barnet boende
  • Er barnet i privat familiepleje, kan børnefamilieydelsen udbetales til den, der har taget barnet i pleje
  • Hvis kommunen skønner, at det vil være bedst for barnet, kan pengene blive udbetalt til barnet selv.

Skylder du penge til betaling af dit barns dagtilbud eller skolefritidsordning, kan kommunen tilbageholde op til halvdelen af børnefamilieydelsen. Se Modregning og tilbageholdelse af børnefamilieydelse under ’Læs mere’ nederst på siden.

Hvis du har fået et forældrepålæg efter serviceloven, må kommunen ikke have truffet afgørelse om, at du ikke har overholdt pålægget i det forudgående kvartal.

Hvis dit barn er under 18 år, men ikke bor hjemme, bliver der stadig udbetalt børnefamilieydelse, hvis visse betingelser er opfyldt. Se Børnefamilieydelse, når barnet ikke bor hjemme under ’Læs mere nederst på siden.

Takster for børnefamilieydelse (2010)

Børnecheckens størrelse afhænger af barnets alder:

  • 4.247 kroner per kvartal (0-2-årige)
  • 3.362 kroner per kvartal (3-6-årige)
  • 2.645 kroner per kvartal (7-17-årige).

Udbetaling

Du får børnefamilieydelsen udbetalt kvartalsvis forud. Beløbet er til disposition den 20. januar, 20. april, 20. juli og 20. oktober.

Børnefamilieydelsen udbetales første gang i kvartalet, efter at barnet er født eller modtaget til adoption. Udbetalingen stopper den dag, barnet fylder 18 år.

Normalt overfører kommunen automatisk børnefamilieydelsen til mors NemKonto. Se ’Læs mere’ nederst på siden.

Du skal ikke betale skat af beløbet, og det tæller ikke med i indtægtsgrundlaget, når der bliver beregnet sociale ydelser eller uddannelsesstøtte.

Hvis du ikke modtager børnefamilieydelsen som forventet, eller der er fratrukket et beløb, og du ikke ved hvorfor, skal du henvende dig i kommunen.

Klageregler for børnefamilieydelse

Se ’Læs mere’ nederst på siden.




Blanket

Ansøgning om udbetaling af børnecheck (børnefamilieydelse)


Henvend dig til 

Borgerservice
Rådhusvej 8
4180 Sorø     
  
















Læs mere  Læs mere Forslag til forbedringer  Forslag til forbedringer